Derfor skal du hulmursisolere

Rigtig mange ældre huse i Danmark har ydermure, der ikke er isoleret ordentligt, og som derfor giver anledning til et stort varmetab. Det kan mærkes på forbruget, og det kan ses på varmeregningen. En enkelt og effektiv måde at komme varmetabet til livs på er ved at efterisolere, og det er ikke kun varmeregningen, der takker dig. Indeklimaet og komforten bliver også langt bedre, så både du og familien vil trives med en efterisolering af ydermuren.

Vi har snakket med Efterisolering Danmark, og spurgt ind til, hvordan man bedst isolerer ydermuren og svaret var enkelt: hulmursisolering.

Hulmursisolering – hvorfor?

Der er mange forskellige muligheder for at nedbringe varmeforbruget ved hjælp af efterisolering, men hulmursisolering er en af de nemmeste og billigste løsninger – og ikke mindst en af de mere mærkbare løsninger.

Det tager kun en enkelt dag for håndværkerne at efterisolere din ydermur, og investeringen er hurtigt tjent hjem. Som regel ligger tilbagebetalingstiden på et sted mellem 3-5 år afhængig af, hvilket materiale du bruger og hvor mange kvadratmeter, du har.

Fordelene ved en hulmursisolering er følgende:

– Du sparer penge på varmeregningen.

– Du forbedrer energimærket på din bolig.

– Du forbedrer indeklimaet og komforten for hele familien.

– Du øger salgsværdien på din bolig.

– Du slår et lille slag for miljøet ved at mindske CO2-udslippet.

Hulmursisolering – hvordan?

Men hvordan isolerer man så hulmuren, tænker du måske – og det er heldigvis ikke så svært, om end det kræver en autoriseret isolatør. Indgrebet tager som sagt kun en enkelt dag måske to, hvis du har et meget stort hus. 

Først borer isolatøren huller i udvalgte fuger fordelt jævnt over ydermuren. Derefter føres en lille slange hen til hullet, som efterfølgende blæser isoleringsgranulat ind i hulmuren, og når den er fyldt op, så lukkes hullet igen. De fleste isolatører er ret gode til at ramme fugens oprindelige farve, så efter et par dage vil du have svært ved at se, hvor de har været.

Hulmursisolering – pris?

Prisen på en hulmursisolering afhænger at to faktorer; ydermurens størrelse og valget af materiale. Men som udgangspunkt siger man, at det koster mellem 10.000-30.000 kr. at hulmursisolere, og ikke mindst at varmebesparelsen vil være så stor, at investeringen er tjent hjem i løbet af 4-6 år. Nogle gange mindre.

Det anbefales altid, at man vælger en autoriseret isolatør til at udføre opgaven, da det kræver god erfaring og en del specialudstyr. Samtidig kan det være nødvendigt med yderligere tiltag eller et særligt isoleringsmateriale for at undgå råd, svamp og fugt i ydermuren.